Ryg
De fleste har prøvet at have ondt i ryggen. For nogle vender generne også tilbage. Uanset om det er første gang eller gentagende gange du oplever smerter i ryggen, vil en kiropraktor bl.a. kunne hjælpe med følgende:
- akut hold i ryg og lænd
- Kroniske rygsmerter
- Udstrålende smerter til ben (herunder føleforstyrrelser og kraftnedsættelse)
- Diskusprolaps – i særligt pakkeforløb
- Stenose (forsnævring af rygmarvskanalen) – særligt pakkeforløb
Idræt
Idrætsskader
Kiropraktoren er specialiseret i behandling af idrætsskader og håndtering af atleter.
Udover kiropraktoruddannelsen har Anne-Marie den 2-årige grunduddannelse i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, Idrætskiropraktor Efteruddannelsen samt en lang række idrætskurser med undervisere fra ind- og udland. Hun er medlem af Idrætskiropraktisk Fokusgruppe i Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab samt arrangør af efteruddannelseskurser for andre idrætskiropraktorer i Danmark
Arbejdsmæssigt har Anne-Marie været kiropraktor for DGI Verdensholdet i gymnastik på deres jordomrejse i 2014-2015, været kiropraktor for hhv. Nordsjælland Håndbold og Århus Håndbold i de seneste 6 sæsoner, TeamGym Aarhus samt landsholdene i TeamGym siden 2016.
Hvis du får en akut skade, står kiropraktoren klar til en hurtig vurdering, og du kan få tid samme dag eller dagen efter (i hverdagene). Idrætsskader kan også opstå snigende og uden en egentlig kendt årsag. Begge dele håndteres af kiropraktoren i tæt samarbejde med Fit & Sund´s Idrætsfysioterapeuter.
En grundig undersøgelse er den bedste start for at komme videre efter en skade. Ved den første undersøgelse vil der blive lagt vægt på at diagnosticere hvilke(n) struktur(er) der er skadet og hvis det er relevant henvises du med det samme til billeddiagnostisk udredning. Dette kan både foregå i det offentlige eller private sundhedssystem, alt efter behov og dine ønsker.
Du får også vejledning i håndtering nu og her – hvad kan du selv gøre for at give kroppen de bedste forudsætninger for at komme sig over skaden, hvad er godt at lave og hvilke ting skal man holde sig fra, smertelindring osv.
Manuel behandling, tapening, bandager osv. er også en del af håndteringen, og endelig grundig vejledning i en genoptræningsplan for at kunne komme tilbage til træning og evt. kamp/konkurrence igen.
Genoptræningen efter en skade foregår under vejledning af én af idrætsfysioterapeuterne, ofte med sideløbende behandling hos kiropraktor.
DISKUSPROLAPS
Diskusprolaps
Mellem ryghvirvlerne ligger diskus-skiverne, der med deres elasticitet giver rygsøjlen bevægelighed og fleksibilitet. Vi ved fra mange undersøgelser hos raske mennesker uden rygsmerter, at diskus-skiverne til tider buler ud og kan danne diskusprolapser uden at dette giver anledning til smerter. Vi ved også at de er meget gode til at hele sig selv og trække sig tilbage igen.
Diskusprolapser opstår oftest hos personer mellem 30-50 år, og meget sjældent pga. et belastning eller “forkert” brug af ryggen. For langt de fleste opstår en prolaps uden egentlig årsag, men der kan være en genetisk disposition, således at ens forældre eller bedsteforældre måske har haft samme problematik.
Hvis diskus-skiven buler ud og trykker på rygmarv eller nerve, kan det give smerte ned i benet (ved prolaps i lænden) eller ud i armen (ved prolaps i nakken), og evt. kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser. For langt størstedelen af de der oplever en diskusprolaps, håndteres dette konservativt. Dvs. med behandling og træning, og neurologisk monitorering hvor kiropraktoren undersøger og holder øje med de udfald som kan opstå af trykket på nerven. Det er som nævnt kraftnedsættelse, ændret følesans og manglende reflekser. I svære tilfælde kan man opleve at tryk på nerver gør at man ikke længere kan styre kontrollen af vandladning og afføring, at man mister følesansen i skridtet og at kraften forsvinder fra ben eller arm. Dette kaldes cauda equina, og disse tilfælde skal man altid kontakte læge med det samme.
Det er vigtigt at nævne at langt de fleste mennesker med diskusprolaps oplever et godt, konservativt behandlingsforløb, selvom det kan tage tid før smerter og neurologiske udfald er helt væk igen. Kun enkelte personer hvor symptomerne ikke aftager har brug for scanning og evt. kirurgisk vurdering. Og endnu færre ender med at blive opereret.
Kiropraktoren kan henvise dig til røntgen eller scanning, såfremt dette er relevant.
Hvis du opsøger os og har tegn på diskusprolaps i nakke eller ryg, vil kiropraktoren altid foretage en grundig undersøgelse og følge dig tæt i forløbet. Dette gøres ud fra fastlagte forløbsprogrammer der er udarbejdet mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor forening.
Uspecifikke rygsmerter
Langt de fleste der oplever rygsmerter, får diagnosen `uspecifikke rygsmerter´. Det betyder, at der ikke kan påvises skade på en specifik struktur i ryggen, altså ikke noget der er `gået i stykker´. Men derfor kan man sagtens have ondt og det kan være meget generende for ens aktiviteter i hverdagen, arbejde, motion og nattesøvn. Smerter i ryggen kan både gøre ondt lokalt, men også stråle ud til arme og ben. Lokale smerter er ofte et hold i ryggen, også kaldet facetledssyndrom, hvor led og muskler spænder op. Hvis det stråler ned i et eller begge ben, kaldes det ofte ischias eller hekseskud. Der kan være tale om en nerve der er generet, men muskler og led kan også give denne følelse af udstrålende smerter.
Når vi stiller diagnosen `uspecifikke rygsmerter´ har vi udelukket mistanke om andre årsager til smerterne, det kan være fraktur (knoglebrud), diskus-prolaps, stenose eller bagvedliggende sygdom der kan give rygsmerter.
Herefter kan vi arbejde med at afhjælpe rygsmerterne og der er heldigvis meget du og vi kan gøre!
Ud fra en grundig undersøgelse vil vi vurdere hvad der bedst kan hjælpe dig, og du vil ofte blive tilbudt flere forskellige tilgange, som fx manuel behandling, mobilisering, hjemme-øvelser, træningsvejledning osv. Forløbet hos kiropraktor kan også suppleres af træningsvejledning ved fysioterapeut, hvis dette vurderes relevant for din problemstilling.
Har du udover de tiltag som kiropraktoren tilbyder også brug for smertestillende medicin, anbefaler vi at du kontakter din læge ang. dette. Ofte kan almindelig håndkøbs-smertestillende medicin være en god hjælp, men der kan være grunde til at vælge et andet præparat og dette ved din læge bedst.
babyer
Baby
Det nyfødte barn kan have spændinger i muskler og led enten som følge af at pladsen har været trang i livmoderen i den sidste del af graviditeten, eller som følge af fødslen.
Det lille barn er skabt til at kunne klare fødslen, men der er flere forhold der kan gøre det ekstra hårdt for barnet og give besvær efterfølgende. Det er fx ved meget lange fødsler, hvis barnet har stået skævt ned i bækkenet, være stjernekigger, ligget i sædepræsentation eller er taget med sugekop. Også de meget hurtige fødsler, kejsersnit (akutte eller planlagte) eller tvillinge/trillinge-fødsler kan være årsag til spændinger.
Det er vigtigt at pointere, at man ikke som forældre selv er skyld i barnets spændinger og ikke kan bære eller lægge barnet til at blive spændt.
Symptomerne som barnet udviser kan fx være følgende:
- Gråd og uro
- Dårlig søvn, mange opvågninger og ofte i gråd
- Fordøjelsesbesvær
- Ammebesvær og manglende vægtøgning
- Favoritside af nakken, der kan vise sig som fladt baghovede
- Ligger i banan-form
- Motoriske udfordringer; fx besvær med at ligge på maven, trille, krybe eller kravle
- Bagside-dominant, dvs. trækker meget bagover og laver `flyveren´ i maveleje
- Ondt i hovedet der kan vise sig som rynket pande, mindre mimik og smil end forventet og mere gråd
Hvis du oplever ét eller flere af ovenstående symptomer, er det en rigtig god idé at få dit barn undersøgt ved kiropraktoren.
Vi har også besøg af rigtig mange forældre, der blot ønsker et tjek af deres babys muskler, led og motorik og dette udfører vi meget gerne. Hvis du ikke oplever nogle symptomer anbefaler vi et sådan tjek når barnet er ca. 3 uger gammelt og igen ved ca. 3 måneders alderen. Dette fordi at nogle udfordringer kan opstå henad vejen selv efter et tjek kort efter fødslen, og fordi du som forældre vil modtage vejledning til gode øvelser til det lille barn, som er forskellige alt efter barnets alder.
Når du kommer til behandling med dit lille barn, vil vi bede om at du medbringer en stofble og sut. Sørg så vidt muligt for at barnet er mæt, skiftet og udhvilet til undersøgelsen – selvom vi godt ved at dette kan være svært at sikre for de helt små.
Til første behandling vil det være en stor hjælp hvis du vil printe og udfylde vores babyskema og aflevere det til sekretæren. Hvis du ikke har en printer selv, kan du møde op i god tid og få et skema udleveret af sekretæren til at udfylde.
Vi har pusleplads og mikroovn i klinikken, spørg blot sekretæren efter dette.
Børn
Børn
Børn kan opleve smerter, spændinger, hovedpiner osv. – præcis som voksne. Men de kan have sværere ved at sætte ord på deres symptomer, så derfor er det vigtigt at forældrene kender til de signaler som barnet udviser ved smerte. Da smerter er en abstrakt fornemmelse, kan barnet fx klage over ondt i maven – selvom smerten reelt sidder i ryggen eller barnet har hovedpine. Derfor bør børns klager og ændringer i adfærd altid blive taget seriøst, og undersøgt grundigt.
Udover konkret klage over smerte eller hovedpine, kan barnet udvise et eller flere af følgende symptomer, der kan være tegn på smerte
- Uro og koncentrationsbesvær
- Nedsmeltninger
- Gråd
- Motoriske udfordringer, fx dårligere balance, falder ofte eller afholder sig fra udfordrende aktiviteter
- Fordøjelsesproblemer
- Søvnbesvær, mange opvågninger og ofte i gråd
- Aggressiv eller udadreagerende opførsel, slår og bider andre.
Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer – eller hvis dit barn klager specifikt over smerte – er det altid en god ide at få barnet undersøgt hos kiropraktoren.
Hvis du observerer en adfærd eller motoriske udfordringer, må du gerne filme eller tage billeder af dette, og medbringe det ved konsultationen.
Når børn kommer til kiropraktor er det en anderledes tilgang til undersøgelse og behandling, end hos voksne patienter. Det foregår altid på barnets præmisser hvor tryghed og ro er i fokus, og behandling og øvelser er tilpasset barnets alder. Det er en god ide at medbring noget af barnets ynglingslegetøj, bamse, sut eller nusseklud, ligesom barnet også meget gerne må se en tegnefilm på telefonen undervejs.
Husk, at det bedste du kan gøre for dit barn er at inspirere til bevægelse og alsidige aktiviteter i hverdagen. Børn har en iboende glæde ved at bevæge sig og udfordre kroppens evner. Hvis du oplever at dit barn er tilbageholden eller undgår nogle aktiviteter, kan det være en god ide at få det undersøgt.
